Scrum Master med ledelsesansvar til RnD-afdeling
Er du vores nye Scrum Master, der har teknisk indsigt i softwareudvikling? Og er du parat til at være Scrum Master for vores udviklingsteams, lede projekter og personalelede nogle af vores udviklere?
Er du vores nye Scrum Master, der har teknisk indsigt i softwareudvikling? Og er du parat til at være Scrum Master for vores udviklingsteams, lede projekter og have personaleledelse for nogle af vores udviklere?
Din rolle
Som Scrum Master og personaleleder kommer du til at spille en vigtig rolle i vores udviklingsafdeling med primær fokus på vores kerneprodukt Car Commerce. Vi arbejder kontinuerligt med implementering af ny funktionalitet i vores produkter, hvilket sker med udgangspunkt i feedback fra vores kunder og tendenser i markedet. I dagligdagen vil dit primære fokus være at være Scrum Master i vores udviklingsteams og dermed sørge for de bedste betingelser for, at vi leverer med højeste kvalitet.
Derudover kommer du til at være brobygger mellem udviklere og konsulenter, hvor du vil få det fulde overblik over igangværende sprint aktiviteter og prioriteter samt deltage i planlægningen af fremtidige sprints.
Dine ansvarsområder
- Facilitere agendaen på alle Scrum-relaterede møder (Daily Scrum, Review, Retrospektive møder, Systemdemo, etc.)
- Coache teams og fjerne forhindringer for at sikre en succesfuld gennemførelse af de enkelte sprints, og samtidig synliggøre udviklingen for Product Owner.
- Har personaleansvar for en håndfuld udviklere
- Sikre fremdrift og opfølgning på opgaveniveau ved at inddrage udviklere og konsulenter
- Sikre, at prioriteter overholdes og deadlines nås, samt kommunikere i god tid, hvis der sker afvigelser
- Sikre, at sprintet er opdateret i Azure Boards (status, tidsregistrering, estimater, kapacitet etc.)
- Planlægge sprint med optimal kapacitetsanvendelse og oprette sprintmål
- Forberede Systemdemo
- Sørge for at planlægge mindst et sprint frem
- Bidrage løbende med at optimere den agile proces og tilhørende mødeaktiviteter
Øvrige ansvarsområder
- Udføre inital test af udviklede rettelser inden klarmelding til konsulenter
- Refine opgaver sammen med konsulenter og kunder
Ønsker til dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er din personlighed, tilgang til opgaveløsning og glæde ved at arbejde sammen i et team og i tæt dialog med kolleger. Vi søger en person, der skaber et godt teamwork, motiverer kolleger med positiv energi og baner vejen for et effektivt samarbejde.
Som Scrum Master opfylder du flere af følgende punkter:
- Vant til at arbejde agilt / erfaring som Scrum Master
- Er i stand til at kommunikere klart og tydeligt mellem interessenter
- Har en god fornemmelse for, hvornår opgaver / problemer skal eskaleres
- Være i stand til at få det fulde overblik på Scrum aktiviteter og dermed sikre kvaliteten i vores leverancer
- Erfaring som IT-projektleder eller konsulent
- Har kendskab til livscyklus for softwareudvikling
- Har haft ledelsesansvar
Vi forventer, at du er dygtig, løsningsorienteret, ansvarsfuld og selvstændig. Du skal være i stand til at skabe overblik og have en god evne til at sætte dig ind i forretningsmæssige og produktmæssige problemstillinger. Du skal kunne lide at hjælpe/sparre med kolleger, samarbejdspartnere og kunder.
Mange af vores kunder er danske, så det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk.
Et spændende job i attraktive rammer
Vi tilbyder dig et udfordrende og spændende job som Scrum Master, hvor du få ansvar og medbestemmelse, og du vil arbejde sammen med gode og dygtige kolleger. Der er god sparring, mulighed for faglig udvikling, og så sætter vi pris på at have det sjovt. Vi har et fladt hierarki, hvor der er plads til at vokse og få mere ansvar inden for de områder, der interesserer netop dig.
Vi kan derfor tilbyde dig:
- Løn efter kvalifikationer, pension- og sundhedsordning
- Sociale arrangementer - fx sommerfest, julefrokost, Mangekamp, løbeklub i arbejdstiden, bordtennis mv.
- Mulighed for videreuddannelse
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- God frokostordning, frisk frugt, kage og gratis kaffe
- Dejlige kontorfaciliteter med tagterrasse midt i Aarhus C.
Vil du være en del af Stacc Bytelab?
Hvis ovenstående lyder interessant, er du meget velkommen til at ansøge direkte på siden via "Apply for this job". Vi læser alle ansøgninger og holder samtaler løbende. Ønsket opstart hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director of RnD, Henrik Slot Hansen, på tlf. +45 61 42 22 70 eller mail henriksh@stacc.com.
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Team
- Car & Equipment finance
- Locations
- Århus
About Stacc
Stacc provides financial software solutions in the Nordics. We combine financial technology with design and strategic know-how. We enable financial services to innovate, surprise and excite.
We move finance forward!
Scrum Master med ledelsesansvar til RnD-afdeling
Er du vores nye Scrum Master, der har teknisk indsigt i softwareudvikling? Og er du parat til at være Scrum Master for vores udviklingsteams, lede projekter og personalelede nogle af vores udviklere?
Loading application form
Already working at Stacc?
Let’s recruit together and find your next colleague.